Simply Images © 2009 - 2012 • 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En fortryllende stemning i det silkeagtigt strømmende vand.

Fotograf: Rikke Folkersen

 

 

 

Hvod'n gjorde du det?

Det er et spørgsmål, som jeg somme tider får, når andre mennesker ser et af mine billeder. Jeg har derfor besluttet, at jeg med mellemrum vil lave en side, som forklarer om, hvordan et eller flere af mine bileder er blevet til og giver lidt tips om den fotografiske teknik eller andre små fif. 

 

 

Silkeblødt vand

- eller et par fototips om lukkertid og vand 

                                                                        

Hvad ser dit øje, når du kigger på vand i bevægelse? Hvad ser dit kamera? Ser du vandet bevæge sig som øverst på siden eller som det gør herunder? Hvad er rigtigst?

 

 

 

 

Absolut ingen af delene er mere rigtigt eller mere forkert end den anden. Fotografen har blot truffet et valg. Med dit kamera har du en unik mulighed for at gøre vandets bevægelse til en del af fortællingen.

 

Øverst er det centrale i fortællingen den troldske stemning med det kolde fossende vand under isens fabeldyr. I billedet af pigen er det selve plasket, det fascinerende splitsekund, hvor hun bliver ramt af bølgen, som jeg ønskede mig at fastholde.

 

 

Tips

 

  • Husk stativet eller klods kameraet op og brug selvudløser, når du skal fotografere med lange lukkertider.

 

  • Bliver billedet overbelyst, så prøv om billedet kan laves med en lidt kortere lukkertid.

 

  • Hvis ikke du kan få det, du vil med en kortere lukkertid, så sørg for at ISO-værdien er indstillet så lavt som overhovedet muligt.

 

  • Hvis du skal bruge en hurtig lukkertid, så husk, at blændetallet og dermed dybdeskarpheden bliver mindre.

 

  • Vil du gerne have en lidt større dybdeskarphed, samtidig med en hurtig lukkertid, så må du evt. øge ISO-værdien lidt, men pas på, høj ISO-værdi kan give støj/korn i billedet.

Teknik til silkeeffekt

 

Først og fremmest skal du finde den knap, der tillader dig at indstille dit kamera til lukkerprioriteret eksponering. Indstillingen hedder nok S (shutter priority).

 

Når du indstiller kameraet til den prioritering, så fastholder det den lukkertid, du vælger.

 

Kameraet vælger så den blændeåbning, der giver en rimelig eksponering rent belysningsmæssigt.

 

Vil du gerne have silkeeffekt i vandet, der bevæger sig, så vælg en relativt lang lukkertid. Prøv fx at starte med en lukkertid på omkring 1 eller 2 sekunder, alt efter, hvor hurtigt vandet bevæger sig.

 

Eksperimentér dig frem, til du er tilfreds med udseendet.

 

 

 

 

Her er vi oppe på en lukkertid på hele 5 sekunder. Jeg ønskede mig en ret stor dybdeskarphed, og at selv det langsomt flydende vand i dammen skulle have et blødt skær, mens stenene skullle stå helt skarpt. Men det var nu også en ren fornøjelse at sidde der, for vandet var 38 grader varmt og kom fra en varm kilde. Det var rigtigt blødt.


 

 

 

 

 

 

 

 

Andre fototips

 

Makrofotografering

 

 

Kom tæt på det mindste

Læs mere ...

 

 

Fang dråben

 

 

Vandkunst. Fang en vanddråbe i flugten.

Læs mere ...

 

 

Rammer

 

 

Giv dit billede en ramme med Photoshop.

Læs mere ...

 

 

Skoven i farver

 

 

Se nærmere på et efterårsblad...

Læs mere ...

 

 

 

 

Små fortællinger om dette og hint

 

Arkiv - se alle fortællinger

 

• Leg med lys »

Lidt om at bruge batteriflash på den fede måde.

Læs mere ...

 

 

• Kimberley - et australsk eventyr»

Tag med på en fotografisk rejse gennem rå røde landskaber og fantastiske slugter i et af Australiens tyndest befolkede områder. Læs mere ...

 

 

 

• Forsmag på sommeren»

Om en bog, med fotos fra Tornby Strand. Læs mere ...

 

 

 

• Man skyder da frøer»

Ja, i Randers Regnskov gør man - i hvert fald med kamera.

Læs mere ...

 

 

• Indendørs sysler»

Om at finde indendørs mulighder for udvikling, når vejret ikke arter sig. Læs mere ...

 

 

©Hvor ikke andet er angivet, er tekst, layout og foto af Rikke Folkersen