Hvod'n gjorde du det?
Det er et spørgsmål, som jeg somme tider får, når andre mennesker ser et af mine billeder. Jeg har derfor besluttet, at jeg med mellemrum vil lave en side, som forklarer om, hvordan et eller flere af mine bileder er blevet til og giver lidt tips om den fotografiske teknik eller andre små fif.
På knæ for kryb og kravl
- eller et par fototips til makrofotografering Galleri: Makrobilleder
Et makroobjektiv er et objektiv, som gør det muligt for fotografen at komme helt tæt på ganske små detaljer i naturen. Når man kommer så tæt på, så åbner der sig en ganske ny verden. Se blot på den smukke sommerfugl herunder.
Du kan se et billede af sommerfuglen i fuld figur i Galleriet Makrobilleder. Her kan du også se flere makrobilleder af både insekter og andre motiver.
Et makrobjektiv gør, at motivet kan afbilledes på kameraets billedsensor i stort set den samme størrelse, som det er i virkeligheden, og når man tænker på, at de fleste kameraer i dag har pixels nok til, at et billede kan printes i plakatstørrelse, så åbner der sig store perspetktiver og et hav af spændende muligheder. Man kommer ned på knæ eller sågar helt ned på maven, og så går den vilde jagt på de små motiver ellers ud gennem krat og anden bevoksning.
Tips
- Sæt kameraet på manuel fokusering, og bevæg dig lidt frem og tilbage, så du får skarpheden lagt på det rette sted.
-
Ofte kan det være praktisk at indstille lysmålingen til spotmåling, så det lige præcis bliver det vigtigste i dit motiv, der bliver korrekt belyst.
- Hvis du vil bruge blitz eller flash, som det også kaldes, så skal det være en, som du kan tage af kameraet og placere, hvor du har lyst. Når du er så tæt på, så vil objektivet eller modlysblænden ofte komme til at skygge for kameraets indbyggede blitz.
- Pas på din ryg. Find en god arbejdsstilling. Måske er det bedre at lægge sig helt ned på maven end at stå eller sidde krumbøjet i længere tid.
|
Tekniske udfordringer
En af de største udfordringer ved makrofotografering er, at dybdeskarpheden bliver meget lille, når du går helt tæt på. Det kan blive en rigtig stor udfordring, især hvis dit motiv er så ubehøvlet at bevæge sig.
Du kan vælge at gå højere op i blændetal for at få en større dybdeskarphed, men det koster naturligvis på lukkertiden.
Du kan også forsøge at bevæge dig ganske lidt frem og tilbage, mens du skyder en serie billeder af - og satse på, at et af dem rammer helt præcist.
En ting er om du kan lægge fokus helt korrekt en anden er, at uanset hvor dygtig du er til det, så kan planter og især insekter finde på at bevæge sig. Måske kan du være heldig med den ovennævnte teknik, men det allerbedste er at finde et tidspunkt, hvor vinden ikke blæser, og hvor det er lidt køligt. De fleste insekter er mindre aktive, når det er køligt og ofte er det både vindstille og relativt køligt om morgenen.
Dette billede er taget i fuldt sollys. Jeg har eksponeret efter at sommerfuglens øje skulle stå korrekt belyst. Da øjet er mørkt, blev himlen helt lys og kedelig. Jeg valgte derfor en hurtigere lukkertid og brugte en blitz, der var indstillet til at kaste et svagt lys over hovedmotivet skråt forfra. Lidt ærgerligt at den ene sommerfugl gemmer hovedet i skyggen bag bladet, men de lod sig ikke overtale til andet.
|
Andre fototips
Vandkunst. Fang en vanddråbe i flugten.
Læs mere ...
Giv dit billede en ramme med Photoshop.
Læs mere ...
Skoven i farver
Se nærmere på et efterårsblad...
Læs mere ...
Arkiv - se alle fortællinger
Lidt om at bruge batteriflash på den fede måde.
Læs mere ...
Tag med på en fotografisk rejse gennem rå røde landskaber og fantastiske slugter i et af Australiens tyndest befolkede områder. Læs mere ...
• Indendørs sysler»
Om at finde indendørs mulighder for udvikling, når vejret ikke arter sig. Læs mere ...
|