Simply Images © 2009 - 2011 • 

 

 

 

Fortællinger

Mine fortællinger er historier om skæve skud, gode fotooplevelser og nyttige erfaringer.

 

Fotografering er langt hen ad vejen et spørgsmål om håndværk og god planlægning. Ja, ja - det kan også blive til kunst - men det kræver endnu mere planlægning og en god portion kreativitet. Med jævne mellemrum bliver selv den bedste planlægning væltet af virkelighedens uforudsigelighed, og fingrene kæmper forgæves mod tiden og knapperne på kameraet. Muligheden for et pletskud opstår og forsvinder ofte på et splitsekund ...

 

 

November 2009

Når køerne vælter og girafferne slås

Det handler om at kende sit motiv. Især hvis det kan finde på at bevæge sig. Gør man det, så kan man starte med nogle indstillinger på kameraet, som er tæt på at være OK. Hvis motivet så skulle være så venligt at blive på stedet, kan man altid forsøge sig med andre nærliggende indstillinger af fx lukkertid og blænde, uden at skulle stille og skrue alt for meget.

 

 

Og hvad får man så ud af sine anstrengelser?? Noget, der ligner en lille malkeko, der er ved at vælte omkuld. Se flere fotos af køer i galleriet Køer ...

 

En kølig efterårsmorgen fik jeg lyst til at køre ud for at se, om en flok køer på en nærliggende mark måske vil stille op til fotografering i det smukke morgenlys.

 

Forventnigerne var klare: Malkekøer er rolige dyr. De bevæger sig sindigt og velovervejet især her sidst på sæsonen, hvor de har været vant til at komme på græs hele sommeren. På den anden side er der ikke meget lys, når solen lige kravler op over bakken og skinner ind mellem træerne. Altså napper vi en relativt lav blænde, for at få koen til at træde pænt frem fra baggrunden. For at undgå en for høj ISO-værdi så må det gå an med en ret langsom lukkertid - de er jo så rolige, de køer. Men hvad sker der?

 

Den lille malkeko har absolut ikke tænkt sig at nøjes med et skridt frem og to tilbage. Inspireret af den kølige morgenluft tager den sig et ordentligt hop, hvorefter den starter ud i fuld galop, inden fotografen kan nå at stille på noget som helst. Nåh, ja den væltede ikke helt men næsten. - Og den kan bare vente sig, for næste år ved jeg, at malkekøer kan kræve hurtigere lukkertider, og så står jeg ikke bare og glor handlingslammet, når den spurter.

 

Næh, så er det sandelig noget andet med de vilde dyr. Der skal man være parat til action. Lukkertiden skal op, og blænden må godt give rum til, at dyrene stiller sig lidt forskelligt i dybden af billedet. Især når det lige har regnet, så stiger safterne i bevoksningen, og dyrene får overskud til at kæmpe om positionerne. Her er så et rigtigt actionbillede af to hangiraffer, der slås:

 

 

Her er to masaigiraffer. Find flere giraffer i galleriet Afrika.

Kig i en lille bog om dyr og fugle i Afrika

 

Nej vel, der ser ikke ud til at være meget gang i dem? Men når girafferne holder styrkeprøve, så foregår det hele i slow motion. Det er næsten som af være vidne til den stilfærdige kinesiske morgengymnastik tai chi. Girafferne går forsigtigt rundt, skubber blidt til hinanden og svinger laaangsomt fra side til side med de lange halse. Karen Blixen sammenligner girafferne med langstilkede blomster, der duver i en blid vind. Skal man formidle nogen som helst action, så skal lukkertiden være så lang, så det er svært at håndholde kameraet, alle i bilen skal sidde helt stille, buske og træer må helst heller ikke røre sig, og så skal man være heldig. Lidt langt at rejse for at prøve det af, men forsøget bør næsten gøres - om ikke andet så i en dyrepark.

 

Pyh, og så lykkedes det endelig at gøre det, som jeg ønskede mig. Jeg ville så gerne vise, at pelikanen står på vandski, når den lander og fryse vandets sprøjten omkring den:

 

 

 

 

Andre fortællinger

 

• Sommerblæst»

Når Vesterhavet viser tænder på en sensommerdag. 

Læs mere ...

 

 

• Kimberley - et australsk eventyr»

Tag med på en fotografisk rejse gennem rå røde landskaber og fantastiske slugter i et af Australiens tyndest befolkede områder. Læs mere ...

 

A Kimberley Adventure

(Western Australia)

English version

 

 

 

• Forsmag på sommeren»

Om en bog, med billeder fra Tornby Strand Læs mere ...

 

 

 

• Man skyder da frøer»

Ja, i Randers Regnskov gør man - i hvert fald med kamera.

Læs mere ...

 

 

• Når vinteren strenges ...

Om dyr, der kommer tæt på i vinterkulden Læs mere ...

 

 

• Indendørs sysler»

Om at finde indendørs mulighder for udvikling, når vejret ikke arter sig. Læs mere ...

 

 

• Tæt på vintervejret

Om at se det små i det store, når vintervejret kommer tæt på. Læs mere ...

 

 

 

• Musen i kassen»

Og om at sparke til noget hårdt, når noget ikke lykkes. Læs mere ...

 

 

 

©Hvor ikke andet er angivet, er tekst, layout, grafik og foto af Rikke Folkersen