Når vinteren strenges

Når vinteren strenges, og sneen dækker skovbunden, så kommer dyrene tættere på menneskers boliger. Behovet for føde vinder over frygten.

Dyrene fra skoven er imidlertid hele tiden på vagt og fornemmer de den mindste bevægelse eller en ukendt lyd, så er de væk, hurtigere end man kan sige kamera.

Her lykkedes det, at få ram på en yngre rå, som havde kradset sig ned til en dejlig efeu, der gemte sine grønne blade under sneen.

At jeg fik lov at tage billedet af hende skyldtes udelukkende, at jeg stod inde i de mørke skygger i huset. Der gik lang tid, hvor hun ikke opdagede mig. På billedet er hun fortsat ikke helt sikker på, om en lille forandring i skyggerne er noget, hun bør reagere på.

Nu er vi ikke de skarpeste til vinduespudsning her i huset, så jeg var noget spændt på, om det snarere blev et billede af den dårlige samvittighed på det område end et billede af dyret. Jeg valgte en brændvidde på 330 mm og en blænde i mellemområdet, og så gik jeg helt tæt på ruden, og håbede at den lille dybdeskarphed og den korte afstand ville hjælpe, så objektivet overså smudset. Det lykkedes og fokus sidder heldigvis lige i højre øje.

Billedet ville klart være bedre, hvis jeg have været mere i øjenhøjde med dyret, men så ville jeg simpelthen kun have kunnet se ørerne bag en stor dynge sne. Flytte mig for meget turde jeg slet ikke. På den anden side, så nyder jeg nu også, at kunne se den brede ryg, som tyder på, at hun er i ganske god foderstand - selvom en tyk vinterpels kan skjule meget.

Se flere vinterbilleder i galleriet Natur.