Fortællinger
Historier om mine skæve skud, gode fotooplevelser og nyttige erfaringer
Maj 2011
Køb blomster, køb blomster - og bliv glad
Når foråret rigtigt folder sig ud, kan man blive helt glad bare af at se på de mange smukke farver. Men der følger også helt andre glæder med.
Her kommer en ganske kort historie om forårsglæder.
For et par dage siden var jeg forbi et særligt sted, hvor et lille stykke mark i nærheden af Ry ligger indeklemt mellem to veje.
Her har der de seneste år været "pluk-selv-blomster". Priserne er absolut rimelige, og betalingen erlægges i en godt forankret boks.
I tilgift kan man så helt gratis nyde de dejlige farver, som skifter med sæsonens blomster indtil allersidst på sommeren. De farver måtte jeg simpelthen fotografere, og jeg er sikker på, at jeg også skal forbi, når det bliver solsikker, gladiolus, geranier, der blomstrer. Og selvfølgelig køber jeg nogle blomster med hjem.
Tillid og ærlighed
Oven i blomster til en fin pris og nogle smukke billeder får man også noget andet og helt unikt med sig.
For mig var det en ganske særlig glæde, at få øje på det budskab om tillid og tro på menneskers ærlighed, der ligger i sådan et pluk-selv-men- husk-at-betale-projekt. Hvor er det dejligt at det fortsat findes.
Tips
I det øverste billede er jeg gået helt tæt på den nærmeste blomst og har brugt en brændvidde på 24 mm. I det nederste har jeg brugt 70 mm.
Jeg har med vilje valgt, at fokus skal være på blomsterne og ikke på de to personer, men de bidrager alligevel med noget væsentligt til budskabet.
|
|
Andre fortællinger
Arkiv - se alle fortællinger
• All that jazz»
Og så lidt til ... billeder af en lille meget stor jazz-sangerinde og andre indtryk fra River Boat Jazz 2011.
Læs mere ...
Kig med på nogle af de billeder, som jeg har fået antaget til internationale fotokonkurrrencer og udstillinger.
Læs mere ...
Tag med på en fotografisk rejse gennem rå røde landskaber og fantastiske slugter i et af Australiens tyndest befolkede områder. Læs mere ...
|