Simply Images © 2009 - 2011 • 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En blå libel er landet på en lupin i min baghave. Med et makroobjektiv får man indblik i de mindste og forunderligste detaljer.

 

 

 

Fortællinger

Historier om mine skæve skud, gode fotooplevelser og nyttige erfaringer

 

 

April 2011                                                                                             Galleri: Konkurrencer og udstillinger

 

Om konkurrencer og udstillinger

 

Hvert år afholdes der rundt omkring i verden et utal af fotokonkurrencer og censurerede fotoudstillinger.

 

Sidste år fik jeg lyst til at prøve den genre indenfor fotografiet af. Jeg fik lyst til at udvikle mig og til at få noget feed-back på nogle af de af mine billeder, som ikke blot er "brugsbilleder". Ville andre overhovedet få øje på dem blandt de tusinder af billeder, som indsendes til hver konkurrence? Hvad skal der til for at fange opmærksomheden så forskellige steder som i Finland og Korea?

 

Bearbejde eller ej?

Min forhåndsfornemmelse var, at mange af de andre billeder havde et fantastisk flot blikfang, men at flere samtidig også virkede vældigt bearbejdede. Nu er der jo ikke noget galt i det. Det er blot en noget anden boldgade, end den, som jeg foretrækker at bevæge mig i. Jeg vil nemlig fortsat helst gøre så meget af arbejdet som muligt bag kameraet og så lidt som muligt i skrivebordsstolen - så jeg var lidt spændt på, om mine billeder overhovedet kunne trænge igennem. 

 

Antagelse = anerkendelse

Resultatet var "ikke så ringe endda". I løbet af 2010 fik jeg billeder i alt antaget 54 gange til censurerede udstillinger i en hel del forskellige lande, og i 2011 ser det også ud til, at nogen vil synes om dem.

 

Hvad fik jeg så ud af det?

Men hvad har jeg så lært af den øvelse? Hvad skal der til, for at et billede fanger dommernes opmærksomhed i tilstrækkelig grad til, at de synes, at det bør udstilles? Tjah, det er vist stadig fotografiets klassiske dyder, der tæller:

 

a) Enkelhed - uden overflødigt "rod"

b) Komposition og linjer

c) Originalitet

d) Fornuftig teknik

e) Budskab/historie/kilde til undren

 

- og så en eller anden udefinerlig form for "kant", som gør at øjet kun nødigt slipper.

 

Desuden har jeg fået en øvelse i denne særlige genre. Det er dog ikke sådan, at jeg er begyndt at skabe billeder alene med den hensigt, at de skal bruges i konkurrence, men jeg har nok fået skærpet min sans for at se kritisk på billeder og for at udvælge dem målrettet.

 

Mine billeder - døm selv

Her ved siden af ser du et af de billeder, som jeg oftest har fået antaget, det hedder "Morgen ved Breiflå" og er taget en meget tidlig morgen på en rejse i Norge, hvor det stort set regnede hele tiden undtagen denne morgen. Du kan se det og en hel del andre konkurrencebilleder i galleriet "Konkurrencer og udstillinger". Døm selv, om du synes, at de falder i din smag.

 

Billedet allerøverst på siden er i øvrigt en blå libel, som jeg en dag traf i min baghave. Den blev antaget i Finland, men det ærgrer mig nu stadig lidt, at den ikke løftede vingerne lidt mere elegant ... men måske den kommer tilbage i år? Jeg må ud og se efter - farvel, jeg smutter nu ...

 

Nåh ja, forresten - hvis du selv har lyst til at deltage i fotokonkurrencer, så er her en liste over årets konkurrencer, som er godkendt af FIAP (Fédération Internationale de l'Art Photographique). FIAP er en international paraplyorganisation for de nationale fotoorganisationer som fx SDF (Selskabet for Dansk Fotografi). 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

Andre fortællinger

Arkiv - se alle fortællinger

 

• All that jazz»

Og så lidt til ... billeder af en lille meget stor jazz-sangerinde og andre indtryk fra River Boat Jazz 2011.

Læs mere ...

 

 

• Kimberley - et australsk eventyr»

Tag med på en fotografisk rejse gennem rå røde landskaber og fantastiske slugter i et af Australiens tyndest befolkede områder. Læs mere ...

 

 

 

• Forsmag på sommeren»

Om en bog, med fotos fra Tornby Strand. Læs mere ...

 

 

 

• Man skyder da frøer»

Ja, i Randers Regnskov gør man - i hvert fald med kamera.

Læs mere ...

 

 

 

• Musen i kassen»

Og om at sparke til noget hårdt, når noget ikke lykkes.

Læs mere ...

 

 

• Når køerne vælter og girafferne slås» 

Om at kende sine motiver

og vælge sine lukkertider med omhu.

Læs mere ...

 

 

©Hvor ikke andet er angivet, er tekst, layout og foto af Rikke Folkersen