Billedgalleri
Lejlighed i et af verdens bedste skiområder: Val d'Isère - også en sommermulighed
På ski eller til fods:
Vintersæsonen varer fra ca. 1. december til 5. maj.
Sommersæsonen varer fra ca. 1. juli til 31. august. Om sommeren har du mulighed for at nyde den smukke nationalpark Parc de la Vanoise. Der er alle muligheder for at se murmeldyr, stenbukke og gemser og de betagende alpeblomster. Se bare her: Val d'Isère - sommer Kort over vandrestier kan du købe på turistkontoret. |
Bo hyggeligt tæt på pisten
Har I lyst til at bo i et hyggeligt og roligt område, hvor I nærmest kan stå på ski ud ad baggdøren, så kunne denne lejlighed måske være noget for jer.
Lejligheden er privatejet og er på 35 m2. Den ligger i det smukke område ud mod Manchetdalen.
Størrelsen passer til op til 4-5 personer.
Set fra vejen bor I på 2. sal, men på bagsiden kan I gå direkte ud på bjerget i niveau med en piste, hvor I kan glide ned til alle de centrale lifter i Val d'Isère.
Der er en frisk spadseretur på ca. 850 m ned ad pisten til byen. I kan også vælge at gå ad vejen eller tage den gratis bus, som har stoppested 75 m nede ad gaden. Den kører ca. hvert kvarter indtil 20.30 om aftenen. Se billeder af lejligheden her
Lejligheden rummer:
Stue og køkken i et. Soveværelse med dobbeltseng. Entré med en såkaldt "coin montagne" (køjeseng). Sovesofa i stuen. Adskilt badeværelse og toilet. Balkon mod vest/syd. Se skitse af ruminddelingen i billedgalleriet.
Udstyr: Tv, radio, kombiovn (mikro-, grill-, varmluft). Komfur med fire kogeplader, kaffemaskine, elkedel, brødrister, støvsuger etc.
I kan parkere i husets parkeringskælder på den anden side af gaden, og der er elevator i bygningen.
Hvordan lejer I lejligheden?
Der er to måder, at gøre det på. "Gør-det-selv-metoden" for jer som selv vil arrangere rejsen, eller "Pakkemetoden" for jer, som gerne vil have rejse, liftkort og guideservice med i pakken.
Gør-det-selv
Så kan I leje lejligheden gennem Val d'Isère Agence. Den har bookingkoden A 4232, når I går ind og søger på Val d'Isère Agence's hjemmeside.
Der følger linned og slutrengøring med i prisen. Hvordan I kommer frem, får liftkort etc., kan I finde gode råd om længere nede på siden.
Pakke-metode
Hvis I gerne vil have rejsen derned arrangeret, guideservice på stedet, liftkort parat etc., så kan I fx kontakte Trierski, som kan booke lejligheden for jer. Husk igen, at den har nr. A 4232 hos Val d'Isère Agence. Trierski kan både arrangere turen for jer på "kør-selv-basis" og som flyrejse med bustransfer til og fra lufthavnen. Deres guider på stedet arrangerer pistevisninger i området under opholdet, hjælper med bestilling af skiskole m.m.
Vælger I pakkemetoden, er der også inkluderet slutrengøring og linned. (Slutrengøring betyder naturligvis ikke, at du kan aflevere lejligheden som et bombekrater, men at du behandler den med respekt som dit eget feriehjem. ;-)
|
Vil du vide mere:
Om Val d'Isère:
www.valdisere.com er en meget smuk hjemmeside med masser af nyttige oplysninger om både byen og området. Det allerlækreste er deres webcams. De opdateres hele dagen igennem, og I kan drømme jer helt ned i sneen. I kan også tage på et virtuelt visit i området. Det giver den helt rigtige fornemmelse af, hvor meget der er at boltre sig på.
Val d'Isère by ligger i 1850 m over havet. Området er en del af det store Espace Killy, hvor du har mere end 300 km pister at boltre dig på.
Radio Val d'Isere FM 96.1 MHz har daglige nyheder, vejrudsigt og pisteinformation. I sæsonen er der også dagligt nyttige informationer på engelsk.
Om liftkort:
Hvis rejser efter gør-det-selv-metoden, skal I selv sørge for liftkort og afhente dem på et af liftkontorerne. Det nemmeste er at gå ind på www.valdisere.com og kigge under Skipasses (engelsk) eller Forfaits (fransk). Her kan I få et overblik over mulighederne. I kan nøjes med at købe liftkort til Val d'Isère, men med kort til hele Espace Killy får I mulighed for at komme helt over til Tignes.
Kom frem i bil: Her er et forslag fra Google Maps. Rutevejledning. I skal i øvrigt huske at se nøje på rutevejledninger. Nogle kan finde på at sende jer over passet Petit Saint Bernard, som forbinder Italien med Frankrig. Det er meget smukt at køre over om sommeren, men om vinteren er det helt lukket for biler og fyldt med skipister!
Kom frem med fly/bus:
De nærmeste lufthavne er Genève, Chambery og Grenoble. Hvilke flyselskaber, der har ruter fra Danmark til disse, varierer fra år til år, så søg selv på de aktuelle muligheder. Hvis du ikke finder nogen, så skal du ikke straks fortvivle. Måske de først annonceres sent, og måske går der masser af fly, men de er booket til skirejsebureauerne. Her kan det hele så blive nemmere ved fx at bede Trierski booke lejligheden og rejsen.
Fra lufthavnene findes der busser, som går op til Val d'Isère. Dem kan du finde aktuelle links til ved at gå ind på lufthavnenes hjemmesider. Husk, at booke i god tid. |
|
Her finder nu links til nogle af mine fotofortællinger.
Arkiv - se alle fortællinger
• New Zealand »
Se sulerne fra Muriwai Beach, nyd søløverne og de smukke landskaber.
Læs mere ...
• Tæt på vintervejret»
Om at se det små i det store, når vintervejret kommer tæt på.
Læs mere ...
• Forår i farver»
Række efter række af tulipaner i blomst kalder simpelthen på et kamera.
Læs mere ...
• Forsmag på sommeren»
Om en bog, med fotos fra Tornby Strand. Læs mere ...
• Kimberley - et australsk eventyr»
Tag med på en fotografisk rejse gennem rå røde landskaber og fantastiske slugter i et af Australiens tyndest befolkede områder. Læs mere ...
• Færøerne»
Færøerne er fårenes øer og lysets øer - også om efteråret Læs mere ...
|